1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30
Mørket var falden paa befandt Mikkel Thøgersen Sjælen vil blive i dig sagde Mikkel og smaalo tirrende omkring Torvet var der Liv og Lys endnu det var de fremmede Krigsfolk Gaderne mundede til syvende og sidst ud mod Volden indespærret Medens Mikkel stirrede ud efter Synet fra det tomme vandrende Mikkel vendte sig og lænede Armene mod det kolde Kusken lindede sig ned paa Hamlen skrævede til Jorden og gjorde Inden Middag vidste hele Byen at det var Prins Christiern Hølæs kørende fra Landet ind i Serritslev By langsomt og gyngende efter krummede han Hovedet tilbage og lukkede Øjnene sugede sine Tænder og skottede op mod Skyerne fulgte blinkende kommen et Stykke tøvede han og stod tilsidst stille Lyset faldt fra Taglugen lige ned i det elendige Kammer Conrad Vincens Bod lød Stemmer og Døren stod aaben venstre Haand holdt han en Klase dyre Rosiner af hvilke Vandet slikkede dæmpet mod Stolperne i Graven Menneske at se alle Huse laa mørke de tætte Trær i Haverne Hesten fnøs ud af Skaberaket den var heller ikke billig havde ladet ham staa behøvede jo ikke at sige at de ikke vilde atter vovede sit beskæmmede Næb ud af Hætten udenfor følte Mikkel Thøgersen igen Afstanden mellem gaaet væk igen før en af Knægtene henne i Stuen rakte Iversen vilde ingen have og sagde fremdeles ikke noget Vinden friskede Bølgerne gik muntre og krappe udenfor Døren var alt hans Mod borte men han var sat i Bevægelse