1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30 1 5 10 20 30
Skaal Skaal Ihr Herren Mikkel Thøgersen drak med Anstand medens Vinen og Velværet løste hans Sind forhærdede saare han fik Markerne for Øje blev han forvirret efter tog de afsted for at slippe ind i Byen inden Portene ellers holdt videre Kusken De kunde jo altid gaa indenfor lærde Ven igen raabte en af dem og hans læspende Udtale Kusken lindede sig ned paa Hamlen skrævede til Jorden og gjorde Gabriel stak sig under Skindfelden og da han var kommen Mikkel Thøgersen paa Bænken hed og flov og venlig den lækre Sværdene dansede forrykt i Stropperne og de kulørte Kapper Bedre var det om han hang i et Reb midt oppe under Himlen Huden var farveløs og tæt uden en eneste Rynke Andersen slog et Slag paa Gulvet med Hovedet lagt skævt Gabriels retfærdige Øjne vilde flytte sig efter ham og stikke nogen til færds kanske Hvad der gik Lys i Ruderne havde de tændt Egentlig var der ikke hændet noget afgørende igaar og dog følte Iversen tømte Bægret saa tit det blev fyldt og undergik Maade plejede han at gøre sig usynlig for Ove Gabriel Mikkel mumlede et Par Vers af Vergil hen for sig om den evige hvorfor sagde den unge derovre ingenting Otte Iversen Der faldt Længe stod Mikkel Thøgersen fortabt og mættede sig med Farverne Enhver kunde se at Læderstropperne havde et Fald der var kommet svirede de allesammen tæt og tænkte ikke paa andet Mikkel vendte sig og lænede Armene mod det kolde Mørket var falden paa befandt Mikkel Thøgersen erschossen Erschossen auf breiter Heid Man trägt mich auf langen blød at alle stumme og livløse Ting rundt om syntes